Det er aldrig rart at skulle sige farvel sit elskede kæledyr. Jeg har selv stået nogle gange og skulle tage den svære beslutning, om min skønne gamle kat eller hund har flere ”dårlige dage end gode dage”. Det er en tung og svær beslutning, og man ønsker tit at de kunne leve for altid. Men man må nogle gange erkende, at nu er det tid. På nogen måder er dyrene privilegerede i, at de kan få en værdig død og med nogen som elsker dem og holder dem i poten, mens de langsomt går over i dyb søvn.
Hvis du er i tvivl om noget, er du altid velkommen til at tage en snak med mig om dit kæledyrs situation. Ofte lægger man jo ikke selv mærke til alle de små forandringer, der er sket gennem årene, da vi jo ser vores dyr hver dag.
Når man så har taget beslutningen, er det en god ide at overveje hvem der skal være med til aflivningen. Skal familien eller evt. andet kæledyr være med. Tit er det min erfaring, at hvis man har to dyr, er det en god ide at den anden får lov at tage afsked med det afdøde dyr. Tit kommer det efterladte kæledyr sig hurtigere over tabet, så den ikke går og leder efter det afdøde kæledyr.
Tænk over hvad der skal ske bagefter. Ønsker I at begrave hjemme eller skal jeg stå for kremering. Jeg benytter ADA’s kæledyrskrematorium. Her bliver dyrene kremeret, og der er forskellige muligheder såsom urner, kister, mindesten, og askesmykker.
Jeg anbefaler, at man inden selve aflivningen har gået en lille hyggetur sammen eller hyggenusset, og at der ikke gives store madportioner, da det kan give unødig kvalme. Det foregår sådan, at der først indgives en afslappende sprøjte, hvor dyret stille og roligt falder i dyb søvn. Dernæst gives en overdosis sovemedicin, som stopper hjertet helt.
Sorg mærkes forskelligt, og det er helt okay at vise sine følelser. Jeg har fuld forståelse for, hvis man har brug for noget ”alene-tid” med sit kæledyr, eller der måske skal tages nogle afskedsbilleder.